I stalden på Overgaard Gods søger vi 2 elever

Vores tidligere elev har været fastansat efter endt uddannelse, men rejser med Kongeskibet til januar. Vi søger derfor nu to elever.

Klik her for at se hele opslaget (pdf)

Din praktiktid vil blive delt i to, således at den ene del vil være med tilknytning til farestald og den anden del til løbe/drægtighedsstald.
I de 2 perioder, vil du også komme omkring smågrisestalden. I praktiktiden vil du komme igennem alle arbejdsopgaver, der vedrører grisene, både pasning og rutiner forbundet med det at passe grise.

Din arbejdstid vil over 5 uger i gennemsnit være på 37 timer. Du vil arbejde hver 5. weekend og den efterfølgende fredag holde fri. Nogle af dine arbejdsweekender vil også inkludere aftenrunde – sige godnat til grisene og se om der er søer, der er ved at fare.

Vi tilbyder:

Oplæring i at passe søer og pattegrise En læreplads, hvor alle søer går løse Gode arbejdsforhold og nye stalde Arbejde i teams med gode kolleger Fint værelse med eget bad/toilet i elevfløj

Forskellige personalearrangementer Elevløn efter overenskomst.

Vi forventer, at du:

Har interesse i at lære at passe grise. Er ansvarlig og behandler grisene godt. Samarbejder med dine kollegaer også selvom det kræver lidt engelsk.

Jobstart: Der er flere muligheder, men gerne efter 1.12.2022 og gerne inden 1.03.2023. Send en ansøgning eller ring til Kristian, kvi@overgaardas.com / mobil 21210230.

I stalden på Overgaard søger vi en afdelingsleder til løbe/drægtighedsstalden, som derudover også kan tage ansvaret for besætningen i driftsleders fravær.

Besætningen består af 1600 årssøer med salg af 30 kilos grise. Søerne i drægtighedsstalden fodres med vådfoder via transpondere, søerne i farestalden og grisene i smågrisestalden fodres med tørfoder. Det hele fremstilles i eget mølleri. Til at servicere grisene er vi i alt 10 medarbejdere. Vi kommunikerer på dansk og på engelsk. I 2020 blev vi færdige med opførelse af 414 farestier til løsgående søer og ny løbeafdeling også til løsgående søer

Vi søger dig, der tager ansvar, vil gå foran og som kan og har lyst til at stå i spidsen for løbe/drægtighedsstalden. Det er vigtigt at du har mod på ledelse. Stillingen er selvstændig, hvor du virkelig får lov til at stræbe efter både dine egne og staldens mål – hvilke du også vil være med til at sætte. Stillingen er også tænkt ud fra, at du i driftslederens fravær, kan tage ansvaret for dagligdagen og hvad det indebærer. Ønsker du flere eller andre ansvarsområder, finder vi ud af det. Som person er du frisk, positiv og med på at vi skal arbejde som et team. Vi har fælles pauser, og ønsker at styrke vores sociale sammenhold. Derfor skal du også have interesse i dine kollegaer, såvel udenlandske som danske.

Klik her for at se hele job-opslaget

Kontakt
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram