Nyhedsarkiv

Pressemeddelelse – ny direktør på Overgaard ansat

februar 14, 2020

Havndal, den 11. februar 2020

Pressemeddelelse

Overgaard Gods har nu fundet sin nye direktør, Kasper Henricksen, som tiltræder i stillingen pr. 1. april 2020. Kasper Henricksen er uddannet agrarøkonom og har mange års erfaring med landbrugsdrift, både mark- og svinebrug. Kasper kommer fra en stilling som godsinspektør på Brattingsborg Gods, hvor han ledelsesmæssigt har haft ansvaret for flere identiske forretningsområder, som han også skal varetage på Overgaard.

Bestyrelsesformanden udtaler: "Vi er helt overbevist om, at vi får en meget velkvalificeret direktør med et bredt udsyn. Kasper Henricksen forstår både at drifte og optimere et moderne dansk landbrug og har tillige indsigt i og forståelse for det marked som Overgaards Agro-afdeling adresserer med landbrugskunden i fokus. Han har fokus på og idéer til forretningsområderne set i en global verden, hvor bæredygtighed er et omdrejningspunkt med hensyn til økonomi, ledelse, menneskelige ressourcer og kultur. Vi er også sikre på, at Kasper i tilgift har respekt og øje for den kulturarv og historie, han samtidigt også skal forvalte på Overgaard. Vi ser meget frem til at byde ham velkommen".

Selv siger Kasper Henricksen: "Overgaard Gods er for mig en rigtig spændende virksomhed, der med sine forskellige driftsgrene har en dyb forankring i landbruget, som jeg brænder så meget for. Jeg glæder mig vildt meget til at tiltræde som direktør og sammen med de dygtige ledere og ansatte at stå i spidsen for Overgaard Gods".

Med venlig hilsen og på bestyrelsens vegne

Lisbeth Lauridsen

Kontakt
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram